Corona vækker noget i os vi alle normalt ikke forholder os til direkte – frygt for at miste, mennesker vi kender, levevilkår, det trygge, vores helbred og vort eget liv. Dette forbinder os dybere med med det vi værdsætter i livet, hvilke potentielt er godt, bare ikke når det sker fra en sammentrækning. Men det er en begyndelse på at forbinde os med det som har dybere værdi.

Frygt er menneskeligt, det strømmer i os fra det øjeblik vi fødes, som et instinkt der forsøger at hjælpe os til at leve. Men frygten kan eskalere og forhindre livet. Men dets essens er god, ligesom alle andre følelser.

Frygt udløses i nuet og prøver at hjælpe dig ved at bruge det vi har lært tidligere. Og derved prøver den at navigere i den ukendte fremtid ud fra den kendte fortid.

Frygten skal for at tranformeres mødes direkte, indefra i kroppen. Og blive ved frygten, ikke bevæge opmærksomheden væk, men nænsomt holde den. Det er en proces af flere kærlige trin at åbne dets lag. Som processen åbner frygtens lag, så oplåser den hengemt ulevet liv, og afslører taknemmelighed, sådan at du pludselig står i en større eksistentiel levet dybde – du vil mærke mening og liv flyder herfra.